søndag den 27. september 2009

Strikkefestival Fanø

Nu har jeg så oplevet min første strikkefestival, og mine børn har moret sig over at jeg skal deltage i en sådan. Jeg ved ikke, hvilke billeder de har fået på nethinden, men ordet festival giver sikkert helt faste associationer hos dem - måske noget med midaldrende damer med strikkepinde og garnnøgler strittende ud af lommer for og bag og så sving i rumpetten......

Jeg ved heller ikke helt hvad jeg selv havde forestillet mig, men i hvert fald noget med strikkende damer over alt. Men nu ved jeg, at det er damer i et væld af striktrøjer, sjaler, veste og hænderne fulde af poser og tasker med endnu mere garn til lageret derhjemme.
Vi deltog i Sabine Buckos workshop Dansk Dobbeltstrik. Hun er tysk strikdesigner og meget optaget af dansk striktradition. Der var et overtal af tyske damer med på denne workshop, noget de åbenbart ikke har mulighed for i hjemlandet.
Fredag aften var der foredrag og modeopvisninge med bl.a Diana Borgnyardottirs kreationer i færørsk uld. Billedet nedenunder er fra hendes stand i forsamlingshuset, hvor vi kunne mærke, se og prøve hendes lækre modeller.
Vi skulle jo også have noget at spise, og jeg ved ikke om gæstebuddet kom bag på servitricen i Nannas Café ( det hed den ikke men noget i den retning) I hvert fald var hun meget hektisk, da folk myldrede ind ved 12 tiden, men kaklerne og maden var der ikke noget i vejen med.
Så havde vi fået kræfter til den store rundtur i alle tilbuddene i forsamlingshuset og den gamle skole, og der var rigtig meget at se på og rigtig mange mennesker. Jeg håber at udstillerne fik solgt godt, interessen manglede i hvert fald ikke.
Det var svært at komme til at fotografere med mindre at du gerne ville have ryggen af 50 damer, men her lykkes at fange Uldgårdens stand.
Dette er Lotte Kjærs spændende stand

2 kommentarer:

  1. Åh hvor ser det dejligt ud - det er svært ikke at blive misundelig :-) Jeg køber næsten altid noget hos Lotte Kjær, hun er virkelig helt sin egen.

    Dit sjal ser helt fantastisk ud, det skal blive spændende at se det færdigt :-)

    SvarSlet
  2. Herlig festival. Så kjekt å få være med på. Jeg vet ikke om noe slikt i Norge.
    Det sjalet du strikker på kommer til å bli helt nydelig, God søndag til deg. :-)

    SvarSlet