søndag den 20. februar 2011

Dage i Tind's

Som sagt havde jeg tilbudt min hjælp i butikken 3 dage i vinterferien. De er nu overstået, og det har været dejligt at være omgivet af garn, lækkert tøj og skønne omgivelser.
Der var hentet lidt forår ind i butikken, og forårsvarerne er så småt ved at komme.
Garderoben kan blive peppet op med en gul skindtaske.
Min mor har strikket nok et sjal til butikken. Denne gang er det Fuglesjalet, som er strikket op, og det er det tredje sjal, hun strikker til butikken.
 Jeg fik selv så meget garn med hjem, at det næsten kan give mig stress-symptomer, og det er jo lige det modsatt,e vi skal med strikning.
Gennem min kontakt med kunder erfarede jeg, at vi mangler inspiration til små babyveste. Flere unge er begyndt at strikke, og så er en vest et overkommeligt projekt. Men der skal der være noget at vælge imellem.
Jeg er begyndt at strikke denne i lækkert CottonWool fra Gepard, og jeg bruger en opskrift fra Drops Design, så behøver ingen bruge penge på en opskrift. Og jeg fik meget mere garn med hjem i spæde nuancer og lækre kvaliteter.
















Kurven er fyldt med blødt ægyptisk bomuld, og det skal blive til et hønsestriktæppe set hos Hanne fra Brædstrup.

Jeg må jo også have et Camomillesjal efter alle de skønne udgaver, jeg har set på det sidste.Duo silke/merino og entrådet mohaigarn, det tror jeg bliver flot (jeg KAN ikke få teksten placeret under billedet).
Midtjyllands Avis lå klar til mig, da jeg kom hjem. Vi får den fra min svigerfar som daggammel avis, og i går havde de bragt den artikel om Fiberfesten, som Birthe og jeg var blevet interviewet om for godt en uge siden.
Det er god reklame at få,og artiklen er saglig og sober, så kun tilfredshed fra vores side.

8 kommentarer:

  1. Håber sådan jeg får lejlighed til at komme til fiberfest :-)

    Den butik ser ud som det rene slaraffenland at opholde sig i - jeg er helt betaget af den gule skindtaske - men sådan er det jo, når vinteren går på hæld - øjet fanger simpelthen alt, der er gult, erantis, påskeliljer og nu også gule tasker ;-)

    Et Camomille i petrol bliver da helt fantastisk, det er sådan en smuk farve og med den garnblanding, du har valgt skal du nok få et fantastisk sjal :-)

    SvarSlet
  2. UPS, glemte lige: Det fuglesjal er utrolig smukt - sikken et arbejde :-)

    SvarSlet
  3. Æstetik er ikke at foragte. Det er ikke en luksus, men en lise for sjælen. Tind er et sted, hvor man kan fyldes af æstetisk nydelse - som at se på et smukt maleri.
    Og sikke en masse lækkert garn, du fik med hjem, hva! Lækre farver og mange lækre kvaliteter. Også en æstetisk nydelse at se på og drømme om.
    Er det smukke garn, der ligger ved siden af silkemerinoen virkelig mohairgarn? Fås det uden lange mohairtråde? Det bliver da vist et meget smukt Camomille.
    Flotte artikler i avisen. I gør det godt!
    Kommer din fabelagtigt dygtige mor til Fiberfesten? Hende kunne jeg godt tænke mig at trykke i hånden. Hun er utrolig dygtig.

    SvarSlet
  4. Mohairgarnet er ikke børstet op. Jeg citerer fra info om garnet:
    Mohair fra danske mohairgeder - et produkt af høj kvalitet, der er forarbejdet med hensyntagen til miljøet.
    Garnet er dansk udviklet og produceret. Det er spundet af fibre fra kid og anses for at være et af verdens fineste garner. Unikt i blødhed, holdbarhed og glans. Let og dejligt at arbejde med og bære året rundt. Garnet fremstilles i mange fine nuancer og er velegnet til maskin- og håndstrikning og vævning.
    Som det forhåbentligt fremgår af billederne, så er dette garn spundet fast og blankt, og er ikke børstet op, som mange andre typer "mohairgarn". Der er ikke tilsat kunstfibre til dette naturgarn. Mohairgarnet består af 75% kidmohair og 25% merino.
    Garnet findes som 1-trådet, 2-trådet og 3-trådet. 3-trådet fås kun i hvid og sort.

    Jo min mor kommer også til Ry, og hun glæder sig til at møde mange af jer fra bloggen.

    SvarSlet
  5. Sikken en fin omtale I får. Jeres fiberarrangement lyder virkelig spændende. Godt initiativ!

    SvarSlet
  6. Lækre ting du tog med hjem i strikkekurven dejlige farver og kvaliteter , farverne og materialet til Camomille ser også rigtig lækkert ud.

    Jeg tror bestemt jeg må have den sorte taske jeg så på....den var skøn :)))

    Din mor´s Fuglesjal er jo vidunderligt - jeg har jo "følt" !!
    kh Jane

    SvarSlet
  7. Ja, jeg skulle ikke sige nej til en tur forbi Tind - bare skoene! de er da for lækre. Der er bare lidt langt... Det må da være en vitaminindsprøjtning af gode idéer at have sådan nogle arbejdsdage i ny og næ. Og din mors arbejde er da ikke helt dårligt ;-) (mildt underdrevet)

    SvarSlet
  8. Jeg har lige set denne hjemmeside om stress og stress symptomer: http://www.psykisksundhed.dk/stress
    Jeg synes det er meget interessant.

    SvarSlet