søndag den 18. september 2016

Nyt Strik - Naturligvis

Jeg har lige færdiggjort en dejlig cardigan - strikket oppefra og ned efter contigouos-metoden.
Hvis man ønsker en lang model, strikker man bare videre til ønsket længde
Den er strikket i et let, lille strukturmønster på p 4.
Modellen hedder Naturligvis, og er fra Hyggestrik.


Den er strikket med en sjalskrave, og nakken skal efterfølgende sys fast til ryggen. Men det er også den eneste montering, der er.
Hvis man vil have den lukket ned foran, kan den hæftes fast med en sjalsnål.
I opskriften er den strikket med skrå forkanter, men jeg har valgt at ophøre med udtagningerne, når forstykkerne er store nok til overfald.



Contigouos betyder sammenhængende, og  cardiganen er strikket i et stykke. Ærmer formes ved hjælp af udtagninger.
Her ses udtagning til skulder.

Trøjen kan vendes, for bagsiden er også flot. 
Den er strikket i tweed mohair og en tråd lammeuld på p 4.
Vægt 400 g i str. M
Prisen for en model, som på billederne er 345 kr plus 40 kr for en opskrift.



2 kommentarer:

  1. Hvor er den lækker, Bodil og sikken skøn farve :-) Jeg fandt posen med det garn jeg købte hos dig i sommer - jeg tror det ender med at blive et par lækre ting til pigerne i julegave, men nu må vi se - måske forliger jeg mig alligevel med den rosa farve og strikker Struktur som det oprindeligt var planen :-) Det kommer der nok et indlæg om på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
  2. Super flot og enkel model. Lækker trøje. Er endelig kommet igang med struktur efter at være blevet færdig med sommerprojekterne - og det er bare noget lækkert garn. Kan lige fornemme hvordan det vil være sammen med mohair tweed. Det kan da godt være den ryger på 'must have' listen ;o)

    SvarSlet